Er du først kommet igang vil du opleve at du har fundet verdens bedste hobby,

De fleste kender Walkie Talke også kaldet CB radio eller 27 mhz, som har en forholdsvis kort rækkevidde og tit meget støj.

Med en amatørlicens i hånden får du adgang til en hel række andre frekvensbånd, som dels har lang rækkevidde, men også er uden støj.

De 2 mest anvendte frekvensbånd ligger i VHF (144 til 146 Mhz) og UHF (432 til 438 Mhz) og har en fremragende rækkevidde på simpleks frekvenser (altså direkte imellem 2 stationer). Er det mobilstationer er rækkevidden typisk 8 til 70 km afhængig af terræn.

Er det basestationer er det ikke ualmindeligt med rækkevidde op til 100 km og endda mere og det er uden nævneværdig støjgener.

Indenfor radioamatør regi får du en lang række muligheder som f.eks 27 mhz ikke har mulighed for at give.

Repeatere.

Danmark er tapetseret med bla. repetere (såkaldte relæstationer) som forstærker dit signal op og genudsender det med fornyet kraft, hvilket gør at rækkevidden bliver betydelig længere for dig, specielt hvis du er mobil. Hvor du tidligere kun kunne række f. eks 10 km mellem 2 biler, kan du nu række op til 150 km på en enkelt repeter og på de repetere som er linket sammen, der snakker vi om helt landsdækkende netværk.

Disse repetere er opdelt i 2 kategorier:

Analog FM og Digital.

Det Analog system består af såkaldte "stand aloen repetere" samt repetere som er bundet sammen i et netværk ved hjælp af computere, således at repeaterne kan tale med hinanden. Dette system kaldes ASR (Analog software repetere) og har stor udbredelse i Danmark, hvilket gør det muligt at tale sammen imellem regioner og landsdele når man f. eks er på farten.

På den digitale side findes der 3 systemer, som hedder DMR (Digital mobil radio), samt D-star (Digital Smart Technologies for Amateur Radio) og det meget lidt udbredte C4FM (4FSK modulation).

D-star er et verdensomspændende radionetværk, som er opdelt med landekoder og undergrupper (samtalegrupper). I hele Danmark er der opsat repeatere som kan bruges til opkald på dette net, som gør det muligt at samtale ikke bare mellem regioner, landsdele, men også imellem verdensdele.

DMR stammer egentlig fra den proffessionelle verden, hvor det bruges bla. indenfor industri, transportvirksomhed og meget andet.

Radioamatørerne har taget systemmet til sig og har udviklet sit eget landsdækkende net som idag dækker så godt som hele Danmark. Systemmet giver mulighed for privat opkald og roaming som man kender det fra GSM nettet (mobiltelefon) og er yderligere udstyret med bla. GPS.

De mange net er i høj grad som skræddersyet til mobil kommunikation, da de er nemme at betjene, giver god rækkevidde og god samtalekvalitet.

APRS

APRS (Automatic Packet Reporting System) bruges bla. til navigation og er et helt unikt stykke værktøj, som bla. kan bruges til meget præcis offroadnavigation, da det bla. kan tilsluttes ens amatørradio og navigator, således at man kan se dem man følges med, live på sin GPS navigator eller på internettet.

Systemmet er landsdækkende og har sin egen frekvens i amatørbåndet, samt sine egne digipitere (modtage og sendestationer) som sørger for at modtage og videresende brugernes position og andre data som bruges til bla. præcis navigation.

Amatør Radio og Licens,

Hvad kan du og hvilke muligheder giver en licens til amatørradio ?

Dette er blot et meget lille udsnit af de muligheder du får med en radioamatørlicens i din hånd.

Er det svært at få en licens ?

Nej, det er det ikke.

Der findes 3 kategorier af licenser.

D-Licens er en såkaldt operatørlicens og den giver adgang til de gængse bånd som nævnt herover, samt en række andre bånd. Primært med en sendeeffekt på 50 Watt.

D-licensen består af en række meget lette spørgsmål, som enhver kan besvare efter en uges selvstudie om aftenen og aflæggelse af prøve tager typisk 5 til 15 minutter.

B-Licens giver adgang til HF båndene som ligger under 30 Mhz og som har betydelig længere rækkevidde, - ja helt op til mange tusinde km.

Med B-Licens må man sende med 100 Watt.

B-licensen kræver noget mere arbejde og studie end D-licensen. Sommetider kan det betale sig at tage et aftenkursus i en lokale afdeling.

A-Licens adskiller sig ikke væsentligt fra B-licensen, bortset fra at den er lidt sværere at erhverve og kræver grundig teknisk indsigt og noget mere studie/kursus. Sendeeffekten er her 1000 Watt.

Hvordan får jeg en licens ?

For at få en licens, skal du enten gøre dig klar til prøven ved selvstudie eller ved at tilmelde dig et kursus i en lokal radioamatørforening.

Materiale kan f. eks bestilles hos www.edr.dk eller ved selvstudie på http://operatorlicens.dk/

Tilmelding til prøven kan ske på dette link: http://www.ens.dk/teleoginternet/Amatoerradio/Amatoerradioproever

Amatørradio – dengang og nu

Når man hører ordet ’amatørradio’, så tænker de fleste nok på noget, som bestemt ikke er professionelt, eller noget der måske ikke helt hænger sammen. Men kigger man nærmere på emnet, så handler det bestemt ikke om ”amatører”, der sidder og leger med en radio.

Radioamatører er oftest dedikerede personer, som på hver sin vis brænder for at lave radio. Der er tale om folk, som er passionerede omkring radioverdenen og alt hvad det indebærer.

Måske kender du allerede selv til det at lave radio og måske har du tilmed været med til at lave en radioudsendelse. Uanset hvad, så kender du sikkert allerede mere eller mindre til, hvor teknisk det kan være og at det ikke bare lige er noget man gør.

Indlægget her, er for dig som bare er nysgerrig i amatørradio, men også for dig, som måske allerede er en inkarneret ”radioentusiast”.

Historien bag amatørradio
Amatørradio henviser til folk, som går op i radioer og dets muligheder med liv og sjæl, på fritidsniveau. Med andre ord, de tjener sjældent penge på det, men ser det mere som en hobby, og nogle gange også som en form for passion. Som så mange andre hobbyer, så er der forskellige grader inden for dette emne, alt efter hvor dedikeret radioamatøren er til sin hobby.

Med radioens indtog fulgte hobby interessen for dens funktion og muligheder tæt i hælene på det officielle brug, og de første spæde forsøg på at skabe kontakt via radioer dukkede op i begyndelsen af 1900-tallet.

I 1913 blev den første amatørradioforening stiftet i England under navnet RSGB (Radio Society of Great Britain), tæt efterfulgt året efter af ARRL (American Radio Relay League) i Amerika. Den danske udgave blev stiftet i 1927 under navnet EDR (Experimenterende Danske Radioamatører).

Der er ikke nogen gængse regler for, hvem der bliver radioamatør, da det er et vidtfavnende område der har plads til alle, men det kræver en vis teknisk snilde og interesse, da mange ratioamatører bygger deres eget udstyr, eller, det gjorde de i hvert tilfælde før i tiden.

I dag kan man købe de fleste dele der skal bruges til amatørradio, færdigproduceret og som regel også billigere end man selv kan fremstille det, men nogle få ser det stadig som en del af hobbyen at bygge delene selv.

Kommunikation via radio går helt tilbage til den trådløse telegraf, som blev opfundet af Gugliemo Marconi i 1890’erne. I England var der i 1921 registreret 150 amatørradiosendere og 4000 modtagere, og det blev meget klart at radioen var vejen frem for kommunikation og udsendelse af informationer og underholdning til et bredt publikum.

I USA var de nået op på 550 sendestationer, hvilket skabte lidt af et æter-kaos, da radiospektret har begrænset båndbredde. For a forhindre en lignende situation i England, blev British Broadcasting Company (BBC) stiftet og fik monopol på sendefladen.

I Danmark blev Statsradiofonien stiftet i 1925, og også i Danmark fik de monopol på sendefladen.

Det største problem for radioamatører var at få en licens til at sende på radiobåndet. Det krævede nemlig en del og man skulle bl.a. kunne morsekode for overhovedet at komme i betragtning.

Det var et krav at man skulle kunne sende 60 tegn i minuttet, både afsendt og modtaget, og at man havde en bred viden inden for radioteknik. Først da kunne man få sit kaldesignal og dermed adgang til frekvenserne.

Anden verdenskrig satte lidt en stopper for amatørradioer, men krigen var dårligt overstået, før amatørerne gik i gang igen.

I 1961 opsendte man så den første amatørradio satellit, Oscar 1, og så kom der rigtig fart over feltet.

Sidenhen har radio fortsat udviklet sig meget – hvor man i ”gamle dage” kun kunne høre radio på et decideret radioapparat sidder vi i dag og hører radio på diverse elektroniske apparater, fra TV til Smartphones.

EDR (Experimenterende Danske Radioamatører)
For den dedikerede radioamatør er der meget at hente ved at melde sig ind i EDR, som er en landsforening der har til formål at samle alle radioamatører i Danmark.

EDR tilbyder hjælp og undervisning af nye radioamatører, og står også for at forbedre radioamatørers rettigheder og muligheder. Det er også igennem EDR at man kan erhverve sin licens.

De repræsenterer Danmark i det internationale samarbejde IARU (International Alliance of Research Universities) og det nordiske samarbejde NRAU (Nordic Radio Amateur Union).

EDR har lokalafdelinger rundt om i landet, der står til rådighed for medlemmerne. Der arrangeres lokale møder og der er altid hjælp at hente i lokalafdelingerne og hos andre medlemmer.

Hvad er amatørradio

Amatørradio er for alle – høj som lav. Blandt amatører verden over er kronede hoveder, politikere og ganske almindelige mennesker, unge og ældre.

Lige siden radioens barndom har mennesker fattet interesse for på fritidsbasis at eksperimentere med radiomodtagere og sendere. Allerede omkring året 1909 dukkede de første radioamatører op, men først i 1920’erne fik man det blå stempel i form af tilladelser – licenser.

Internationalt er amatørradio anerkendt som ”tjeneste” på linie med radiofoni – tjeneste osv.
På en international radiokonference i 1947 fandt man frem til følgende definition:

”Amatørtjeneste: Tjeneste, der til formål har individuel ophævelse, udveksling af gensidige signaler og undersøgelse af tekniske spørgsmål, og som udføres af amatører. Dvs. personer, der er i besiddelse af behørig tilladelse, og som udelukkende af personlig og uden økonomisk fordel interesserer sig for radioteknik”.

I Danmark er radioamatørerne samlet i landsforeningen ”Eksperimenterende Danske Radioamatører” – EDR, der blev stiftet i 1927, og som har over 60 lokalafdelinger fordelt over hele landet.

EDR varetager amatørernes interesser overfor myndighederne og danner bindeled til den internationale amatørbevægelse under IARU (International Amateur Radio Union) som tæller stort ser alle verdens radioamatørorganisationer.

For at opnå en sendetilladelse, skal man hos IT og Telestyrelsen bestå en skriftlig prøve. Når denne prøve er bestået, får man udstedt sit certifikat, for Danmark er det ”OZ” som præfiks. Alt efter den sværhedsgrad man har bestået sin prøve i, får man tilladelse til at sende med effekter fra 50 – 1000 watt.

Der er i Danmark udstedt over 8000 certifikater. På verdensplan er der over 1 mill. Radioamatører. Mange store elektronikvirksomheder verden over er startet op af radioamatører.

For at en radioamatør kan udnytte sit certifikat, skal han have en antenne, som er den vigtigste del af udstyret. Man kan sammenligne en flyvemaskine med en radioamatør. Flyvemaskinen kan uden brændstof ikke flyve til fjerne destinationer, det samme gælder en radioamatør, han kan ikke kontakte fjerne destinationer uden en antenne.

Amatørradio er

En individuel udfordring
At sætte sig mål
At gøre ting ingen andre eller kun få har gjort
En radiokommunikations tjeneste